Monteringsvejledning for PilotOne mapholder
Når holderen monteres på handlebar første gang gøres det lettest uden board.
Et lille stykke el-tape eller alm. gennemsigtig tape sættes rundt om handlebar på begge sider af frempinden. Afstand mellem tapestykker ca. 5 cm.
Holderens sorte klemmer af plastic skal føres ned over holderens ben med det flade stykke udad eller indad. De kan give sig en lille smule på den led. Det flade stykke må ikke vende fremad eller bagud. Tilspændingen af klemmerne er OK, da de er klemt korrekt sammen fra producenten i Tjekkiet.
Når holderen har været på handlebar første gang monteres mapboardet på holderen, og den samlede mapholder kan nu lettere monteres, da plastklemmerne har givet sig en anelse ved første montering.
Der medfølger et ekstra sæt plastklemmer ved køb. Jeg har dog ikke været udsat for, at der er brug for dem, fordi de originale er knækket.
Jeg har kørt med mine i 3 år, og de fungerer fint endnu.
Tapen skifter jeg engang imellem.
Skruen og stor spændeskive over boardet, men under plasticfolien ;-). Lille spændeskive og låsemøtrik under holderen.