MTBO Danmarks unge talenters flotte præstationer ved 3 dages i Alsace

Thomas & Mikkel i ALsace
Thomas og Mikkel foreviget af ungdomstræner Peter Reibert Hansen i Alsace efter den mudrede mellemdistance i vinmarkerne
For at øge de unge talenters internationale erfaringer deltog 3 af vore juniorryttere i 3 dages i Alsace i klasserne W15-16-17 og M15-16-17.
CHRISTINE REIBERT HANSEN og MIKKEL BRUNSTEDT NØRGAARD er begge 15 år og THOMAS STEINTHAL 16 år, så der stadig tid i disse klasser. Der var henholdsvis 17 deltagere i pigeklassen og 21 deltagere i drenge klassen. Primært franskmænd, men også Østrig og Schweiz stillede med deres udvalgte juniorer.
 
THOMAS gjorde det rigtig flot og efter en udlæg på den lange distance lørdag med en 2. plads et ½ min. efter den østrigske vinder, gjorde han rent bord søndag på mellemdistancen og mandag på sprinten, med sikre sejre, så den samlede sejr i 3 dages var overlegen. Meget imponerende og ikke mindst stabil præstation, der lover rigtigt fint for fremtiden.
 
For at sætte Thomas’ præstationer i relief skal nævnes, at M15-16-17 kørte samme baner som M50-59. Lørdag ville Thomas’ tid har givet en 2. plads også i M50-59, og søndag en 3. plads i M50-59 og endelig ville Thomas’ tid mandag på sprinten har givet en 1. plads i M50-59, så der er skub på den unge knægt.
 
MIKKEL leverede også over forventning. Måske ikke sine egne, men vi andres forventninger overtrumfede han. Mikkel fik en 8. plads på den lange distance og forbedrede dette resultat på mellem til en 5. plads. Mikkel sluttede som 9’er på sprinten og samlet opnåede han en 7. plads, dvs. i den bedste 3. del i klassen, superflot Mikkels alder taget i betragtning. Der er bestemt noget at bygge videre på.
 
CHRISTINE fik det ikke rigtig til at flyde på den lang distance lørdag og valgte at trække sig ud ca. halvvejs. Christine tog dog revanche søndag på mellemdistancen og på sprinten mandag, hvor hun opnåede to 3. pladser begge dage inden for et par minutter fra førstepladsen. Flot kommet igen, og også her er der flere år at se frem imod i samme klasse.
 
Alt i alt en udbytterig tur for de unge både resultatmæssigt og erfaringsmæssigt, da presset i internationale konkurrencer er betydeligt større end i vore nationale.
untitled 5
Christine har netop stemplet sidsteposten  og kører ind mod en 3. plads på mellemdistancen i Alsace, maj 2016