Dansk mesterskabs weekend i MTBO i det midtjyske og udtagelse af landshold til WM/UNGDOMS EM i Portugal i juli.
Fra venstre: Thomas Steinthal, Christine Reibert Hansen, Noah Tristian Hoffmann og Mikkel Brunstedt Nørgaard blev alle dobbelte medaljetagere ved DM konkurrencerne i weekenden
Stort TILLYKKE til alle vindere og øvrige medaljetagere ved weekendens arrangementer. Og tak til arrangørerne for fine baner og godt vejr.
En glæde for os at se så mange brugere af PilotOne kortholderne på skamlerne og i skoven i øvrigt.
Særligt glæder vi os over, at weekendens 3 konkurrencer, SPRINT i Skanderborg, fredag aften, DM i mellemdistance, lørdag i Haunstrup ved Herning og DM i langdistance, søndag i Fussingø/Ålum gav fantastisk flotte resultater til Autopilot/ABEL-NIELSEN MTBO-UDSTYR’s sponsorerede ryttere.
SENIORER:
Cæcilie Christoffersen fik en 1. plads fredag, 3. plads lørdag og en 2. plads søndag. Og mandag blev Cæcilie udtaget til landsholdet til WM i Portugal.
Andreas Bergmann en 2. plads fredag, 3.plads lørdag, men på lånt MTBO, da Andreas’s og familien MTB’ere var blevet stjålet natten til lørdag, og en 2. plads søndag. Også Andreas blev mandag udtaget til landsholdet til WM i Portugal.
JUNIOR/UNGDOM:
Christine Reibert Hansen, Mikkel Brunstedt Nørgaard og Thomas Steinthal gjorde rent bord ved de 3 konkurrencer i weekenden i henholdsvis D16, H16 og H20. 3 starter, 3 sejre for alle 3 ryttere. Og de blev så mandag belønnet med udtagelse til Ungdoms-EM i Portugal EYMTBO. På turen til Portugal får de selskab af Noah Tristian Hoffmann, der i klassen H14 demonstrerede sit potentiale med sejre både lørdag og søndag og også blev udtaget til EYMTBO.
Om de unge ryttere er det værd at bemærke, at de, på trods af de unge alder, udviser en sjælden begejstring, energi og målrettethed med deres sport, som gør det interessant, at følge dem tæt fremover.