I kan alle sammen ”regne” med os (ABEL-NIELSEN MTBO udstyr)
Nåh ja, det er jo en rigtig plat vits oven på al den regn, der er faldet over Danmark siden oktober sidste år.
Men i den overførte betydning, mener vi, at det er korrekt, at vi er her og er til at stole på, som din ”kortholder/mapholder” leverandør.
Vi har taget hul på den 7. sæson, som leverandør af markedets mest innovative producent af mapholders for MTBO og/eller AdventureRace.
Vi er meget tilfredse med den modtagelse MTBO-ryttere, AdventureRace-udøverne, høj- og efterskolerne med idræt på skemaet og andre udøvere, som f.eks. deltagerne i VinterCup’sene i Nord-Midt-og Sydjylland/Fyn har givet os. Opbakningen fra disse kundegrupper er så solid, at vi ikke tøver det mindste med at fastslå, at Autopilot’s PilotOne kortholder, som vi forhandler, er den mest udbredte og anvendte kortholder i Danmark. Tak for det!!!
Over årene har Autopilot, CZ introduceret flere nye mapholder-baser og en række boards, så I altid kan finde det board, der passer til den forestående konkurrence eller træning. Størrelse 30×30 er standard, men A4 eller 35×30 eller MEGA A3 kan leveres. Og materialevalg mellem standard eller forskellige carbonboards til FULL CARBON.
Og lige nu er der rent faktisk et nyt board i støbeformen netop nu i Tjekkiet.
Et FULL CARBON board, som vi døber ELITE FULL CARBON, og som skal erstatte det hidtidige FULL CARBON board. Størrelsen er 30x30cm, og det er et forbedret og endnu mere stift board, end det indtil nu solgte. Det er coated på begge sider og det er glat på begge sider og med afrundende kanter og hjørner. En virkelig opgradering.
UPDATE 9/3-2020:
Prisen på det nye ELITE FULL CARBON board (ECB) er nu kalkuleret: Den bliver som følger:
DKK 570/SEK 815/EUR 76 incl. moms 25%
Jeg har selv kørt test med det nye board siden sommeren 2019, og det er bestemt et kvalitetsløft og endnu stivere end det ”gamle” FCB. Boardet kan ses og prøves hos os inden evt. bestilling.
Forventet levering sidst i marts/primo april, så vi håber at være leveringsdygtige til MTBO Camp’en 2020.
I øvrigt er det også tid til at give sin kortholder et ”servicetjek”.
Er plasticfoilen fortsat gennemsigtig efter en 3-4-5-6 år brug eller skal du rive dig og ofre kr. 45,- på en spritny plastfoil ???
Vi er på plads til de fleste stævner i foråret og til MTBO Camp’en 2020, så bestil en ny foil om nødvendigt og vi finder ud af levering uden forsendelsesomkostninger.
Og som det seneste nye, så er vi også klar, som sponsorer på MTBO 2021 i Sydvestjylland. Det bliver også stort med nye spændende terræner og givet udfordrende baner. Stævnekvaliteten kender vi jo, Jørn Svensen har ikke sænket barren, så bare kryds i kalenderen!!!