Der er forår i luften !!! Kan I fornemme det ???

MTB’en står i stalden og vrinsker for at komme ud i skovbunden !!!

MTBO sæsonen står snart for døren.

Vi har et par nyheder her inden sæsonen starter. En nyhed og en kæmpe stor nyhed, der længe har været efterspurgt.

NYHEDEN:

Danish MTBO Camp i april fra den 19. til den 23. i Vestjylland har længe haft åben for tilmeldinger, og du kan stadig nå at tilmelde dig til den lave ordinære sats, senest 28/2-2023. Link til Danish MTBO Camp her: DANISH MTBO CAMP 2023

Vi har aftalt at medvirke som sponsor og vil have en lille stand i Event Centret i Ho, hvor der vil være mulighed for at prøve og teste den store nyhed:

DEN KÆMPESTORE NYHED:

Det store board A3 nu i Elite Carbon version, i målene 405 mm x 305 mm og vægt 382 gram

Det er under produktion i Tjekkiet.

”Bageriet” kører lige nu på højtryk, dvs der bages 1 stk. board pr. dag, og vi har lagt en ordre på foreløbig 20 stk., fer forventes til DK i 2 omgange, første 10 stk. omkring 1. marts og resten inden MTBO Camp’en.

Indtil videre forventes dette board kun markedsført i Danmark og Sverige, da vi har været den primære afsætningskanal for de store MEGA boards.

Jeg har selv kørt med en prototype af dette board siden december 2022, og det har alle den super-egenskaber, som også har kendetegnet ECB boardet i 30×30 versionen, nem superstift, ingen rystelser og derfor kan kortet læses bedre end på vore boards i standardmaterialet.

A3 i Elite Carbon versionen er ikke billig, men kvalitet koster, og derfor bliver normalprisen for dette board DKK 725,-/SEK 1.100,-.

Vi tilbyder dog DKK 25,- i rabat til de hurtige, der bestiller inden eller under MTBO Campen.

Det vil sige DKK 700,-/SEK 1.060,-/EUR 95,-. Priserne er gældende indtil den 1/5-2023.

Ved forsendelse tillægges standard forsendelsesgebyr: DKK 60/SEK 100.

Vi laver en pre-orderliste og forbeholder os ret til lidt længere leveringstid for de boards der bestilles efter de 20 første…..;-)

Skriv mig gerne en mail på:  jni@abelnielsen.dk

og fortæl at du gerne vil reserve et nybagt A3 ECB….