Nikoline har været os behjælpelig med en anmeldelse af een af de små fikse og superlette pandelamper fra SILVA.
Læs Nikolines anmeldelse neden for.
Nikoline har også “skudt” en lille video, der kan ses her
eller på dette link.
Videolink: Nikoline i mørket
Følg i øvrigt gerne Nikoline på hendes FACEBOOK eller INSTAGRAM profiler, der er link dertil her:
“Jeg har testet SILVA trail speed 4XT for ABEL-NIELSEN MTBO udstyr, nu, hvor vi igen går lidt mørkere tider i møde.
Det er en meget lille og kompakt lampe som fitter perfekt foran på hjelmen, på styret eller som pandelampe til løb. Den er lige så let, som den ser ud og dens kompakte batteri passer super fint ned i baglommen. Det betyder, at den på ingen måde generer eller begrænser bevægelsesfriheden i så høj grad,at man næsten ikke kan mærke man har den på.
SILVA trail speed 4XT lyser med tre forskellige niveauer, hvilket gør den meget alsidig. Jeg benytter laveste blus til bykørsel og turen til og fra skoven, mellemste blus til læsning af kort i skumring og pendling gennem mørke strækninger og det højeste blus til spor-kørsel og nat-træning. Jeg blev imponeret over at så lille en lampe kan lyse så kraftigt, og jeg har ikke manglet lys i skoven med denne lampe.
Den eneste begrænsning jeg har fundet ved SILVA trail speed 4XT er, at det man får i let og lækkert kompakt batteri er gået lidt ud over batterilevetiden. Batteriet holder højeste lysniveau i ca. 2 timer ved omkring 8 graders varme, hvilket for mit vedkommende er lige kort nok i forbindelse med træning. Lampen har heldigvis den fede funktion, at den selv blænder ned, når den er ved at være tør for strøm, så er jeg aldrig endt uden lys, før jeg er kommet hjem.
Alt i alt er SILVA trail speed 4XT en super fed lampe, som er et godt våben til kampen mod mørket som kommer.”