EJMTBOC og EMTBOC 2018 i Budapest i Ungarn
Man kan sige tak for mange måder, men denne måde synes vi nu, overstråler mange andre.
Vi, Autopilot og ABEL-NIELSEN MTBO udstyr har gennem flere år nu støttet og bakket vore juniorer Thomas Steinthal og Mikkel Brunstedt Nørgaard og damesenior Cæcilie Christoffersen op med udstyr m.v.
Ved det netop overståede EM i Budapest leverede de bare over forventninger, og er der nogen bedre måde at sige bl.a. os tak for hjælpen på.
Thomas kørte sig overlegent til 3 GULD i juniorklassen af 3 mulige – tilmed suveræne præstationer, at man godt kan sige, at Thomas leverede mere end 100%. Og så på seniorstafettens 1. tur gav han også de andre seniorer baghjul og kom ind som først skiftende.
Mikkel, der fortsat er U17, og derfor ikke engang rigtig junior endnu, leverede også med en 5., 6. og 17. plads i selskab med de “ældre” konkurrenter, og dermed 2 podieplaceringer (top 6).
Cæcilie, i WE kørte den utroligt hårde lange og leverede en 25. plads efter knap 3 timers heroisk sammenbidt indsats og leverede en flot 13. plads på mellemdistancen knap 2 minutter fra en top 10. Cæcilies præstationer skal sættes i relief, idet hun 12. juni afsluttede sin uddannelse og nu er cand.scient i human fysiologi m.v. STORT TILLYKKE med dette også.